Projekterings- og byggeledelse
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har stor erfaring i projekt- og byggeledelse i forbindelse med gennemførelse af såvel store som små projekteringsopgaver.
I forbindelse med projektledelsesopgaver varetages bygherrens interesser med hensyn til projektets tilblivelse og fremdrift frem til udbud. Projektlederen forestår alt intern og ekstern koordinering ved deltagelse / afholdelse af bygherremøder, byggeudvalgsmøder, projekteringsmøder samt møder med myndigheder m.m. Det er endvidere projektlederen, der sørger for udførelsen af den løbende kvalitets- og budgetkontrol.
Når projekteringen / udbudsfasen er afsluttet inddrages byggelederen i sagen, og det er byggelederen, der efterfølgende varetager opgaven i forbindelse med gennemførelse af byggeriet. Projektlederen har stadigvæk det overordnede ansvar for tid og økonomi i forhold til bygherren, og byggelederen refererer derfor til projektlederen under udførelsesfasen. Byggelederen styrer byggeregnskabet samt byggeriets tids- og kvalitetsmæssige forløb. Det er endvidere byggelederen, der koordinerer det daglige arbejde på pladsen samt forestår gennemførelsen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
I forbindelse med afleveringen gennemgås byggeriet for fejl og mangler og der sørges for følgende:
- Fastlægning af frist for udbedring
- Udførelse af slutkontrol
- Udarbejdelse af det endelige byggeregnskab
- Indhentning af kvalitetssikringsdokumenter
- Indhentning af drift- og vedligeholdelsesdokumenter
- Udførelse af 1-års gennemgang
- Frigivelse af garantier
Ingenørfirmaet Viggo Madsen A/S - Stenvej 19 - 8270 Højbjerg - Tlf.: 86 27 39 44 - Fax 86 27 67 24