Energi og indeklima
I forbindelse med rådgivning af vore kunder vedrørende nybyggeri, ombygninger og renoveringer indarbejdes og optimeres energibesparende foranstaltninger og tiltag i projekterne og eventuelle problemer med indeklimaet vurderes ud fra både økonomiske og miljømæssige ønsker.
For at opnå dette anvendes der altid den nyeste viden og teknologi som sammenholdes med Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S’s erfaringsgrundlag på området.
Vi har således stor erfaring i at håndtere beregningsprogrammet BE06 til at opfylde Bygningsreglementets krav om energirammeberegninger til nye bygninger og programmet BSim til termisk simulering af indeklimaet.
Herudover kan vi tilbyde vore kunder at foretage energimærkning af nye og eksisterende huse og bygninger, idet vore energikonsulenter er beskikket til at foretage energimærkning i kategorien ”enfamiliehuse” samt ”flerfamiliehuse, handel, service og institutioner”.
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har derfor stor ekspertise indenfor:
- Vurdering af indeklima i bygninger
- Samlet energi- og komfortvurdering
- Beregninger af nødvendig solafskærmning
- Lysberegninger og evaluering af dagslysforhold
- Overtemperaturanalyser for rum og bygninger
- CTS-funktionsbeskrivelser og kontrolstrategier
- Energimærkning af bygninger
- Passiv og aktiv solenergi herunder integrerede solcellesystemer
- Miljørigtig projektering
- Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer
- Lavenergihuse og passivhuse
- Vurdering af C02-belastninger
Ingenørfirmaet Viggo Madsen A/S - Stenvej 19 - 8270 Højbjerg - Tlf.: 86 27 39 44 - Fax 86 27 67 24