Bygherrerådgivning
Bygherrerådgivning er et samspil mellem bygherren, rådgiveren og byggeriets partnere om en lang række ydelser i forbindelse med gennemførelse af en byggesag.
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har mange års erfaring med bygherrerådgivning, både ved byggeri i total-, hoved- og fagentreprise.
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S forestår bygherrerådgivning indenfor alle byggeriets faser herunder:
- Program
- Udbud og aftaleindgåelse
- Forslag
- Projektering
- Udførelse
I programfasen udarbejder Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S i tæt samarbejde med bygherren programoplæg og byggeprogram, som efterfølgende vil danne grundlag for udbud af rådgivningen.
I udbudsfasen udarbejdes udbudsgrundlaget, evt. materiale til prækvalifikation, afholdelse af pris- eller projektkonkurrence, evaluering af resultat samt indgåelse af aftale.
I projekteringsfasen foretager Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S bl.a. en grundig kontrol af projektrådgiverens ydelser og sikrer, at disse opfylder de fastsatte krav i rådgiveraftalen samt at de valgte løsninger svarer til den ønskede funktionalitet.
I udførelsesfasen overvåger bygherrerådgiveren udførelsen af det planlagte byggeri og overvåger projektrådgiverens ydelser i forbindelse med byggeledelse og fagtilsyn samt sikrer, at det udførte lever op til korrekt byggeskik.
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har bistået en lang række private og offentlige bygherrer med et bredt udvalg af bygherrerådgivningsopgaver indenfor såvel byggeri som anlægsopgaver.
Ingenørfirmaet Viggo Madsen A/S - Stenvej 19 - 8270 Højbjerg - Tlf.: 86 27 39 44 - Fax 86 27 67 24