Firmaets historie
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S’s grundlægger startede for mere end 60 år siden med projektering af konstruktioner, el og VVS til især boligforeninger og erhvervsbyggeri.
I 1989 blev Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S stiftet af Viggo Madsen, Bjørn Schmelling og Carsten Mortensen.
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S blev etableret i ydmyge lokaler på 2 forskellige adresser på Oddervej og havde fra starten 11 medarbejdere. Pladsen på Oddervej blev snart for trang og firmaet flyttede adresse til Stenvej, hvorfra Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S drives i dag. Der er nu 38 medarbejdere, hvoraf en del har været med helt fra starten.
I 1994 blev der etableret et 100% ejet datterselskab i Tyskland, Ingenieurfirma VIGGO MADSEN GmbH, beliggende i Berlin-området. Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har endvidere etableret et samarbejde med Ingenieurbüro für Hoch- und Tiefbau, Dipl.-Ing. Hannelore Tonne i Hamburg.
I 1999 blev VIGGO MADSEN Holding ApS stiftet med Bjørn Scmelling og Carsten Mortensen og Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S ejes idag 100% af VIGGO MADSEN Holding ApS. Direktion Bjørn Schmelling.
Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S købte i 2007 Rådgivende ingeniør Mogens Vesterskov i Ebeltoft, og afdelingen fungerer nu som en filial af Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S.
Ingenørfirmaet Viggo Madsen A/S - Stenvej 19 - 8270 Højbjerg - Tlf.: 86 27 39 44 - Fax 86 27 67 24