Forside> Kompetencer> Projekledelse og byggeledelse

Projektledelse og byggeledelse

Vi har stor erfaring med projekt- og byggeledelse i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Som projekt- og byggeledere skaber vi effektive projektforløb, og vi sikrer, at økonomi, kontrakter og byggeprocesser overholdes og optimeres.

Projektledelse af byggeriet

Vi varetager projektledelse af bygge- og anlægsprojekter og udpeger den person hos os, med den største erfaring på det enkelte projekt.

Projektlederens opgaver er at varetage bygherrens interesser i projektets tilblivelse og sikre fremdrift i projektet frem til udbud. Projektlederen forestår al intern og ekstern koordinering i forbindelse med afholdelse af bygherremøder, byggeudvalgsmøder, projekteringsmøder samt møder med myndigheder m.m. Det er endvidere projektlederen, der sørger for udførelse af den løbende kvalitets- og budgetkontrol.

Når projekterings-/udbudsfase er afsluttet inddrages byggelederen. Det er byggelederen, der varetager byggeriets gennemførelse. Projektlederen har stadigvæk det overordnede ansvar for tid og økonomi i forhold til bygherren og byggelederen refererer derfor til projektlederen under udførelsesfasen.

Byggeledelse

Byggelederen styrer byggeregnskabet samt byggeriets tids- og kvalitetsmæssige forløb. Det er byggelederen, der koordinerer det daglige arbejde på byggepladsen og forestår gennemførelse af sikkerheds- og sundhedsarbejde.

I forbindelse med aflevering af byggeriet gennemgår byggelederen byggeriet for fejl og mangler og følgende udføres:

  • Fastlægges af frist for udbedring
  • Slutkontrol
  • Udarbejdelse af det endelige byggeregnskab
  • Indhentning af kvalitetssikringsdokumenter
  • Indhentning af drift- og vedligeholdelsesdokumenter                     

Senere udføres 1-års gennemgang herunder frigivelse af garantier.