Forside> Kompetencer> Private

Private

Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S har igennem alle årene arbejdet for både private-, offentlige- og professionelle bygherrer.

Vi er kendte som den solide, kompetente og fleksible samarbejdspartner, der er god til at tale et sprog, som alle forstår. Vi sætter en ære i at rådgive bedst muligt og i at bringe vores kompetencer i spil, så intet bliver overset – også selvom du ikke har bedt os om det.

Vi kan varetage en lang række opgaver fra a til z, så du kan være tryg under byggeprocessen. Nedenfor gennemgår vi de mest gængse opgaver, som vi varetager, men hold dig ikke tilbage, hvis du har andre opgaver. Vi er klar til at hjælpe dig.

Bygherrerådgivning

I forbindelse med et byggeri er der mange ting at tage stilling til. Derfor er det vigtigt at have en neutral og professionel partner at rådføre sig med. En rådgiver, der varetager dine interesser som bygherre, og som fungerer som bindeled i forhold til alle byggeriets parter.

Det er ligeledes vigtigt, at få afstemt forventninger til kvalitet, økonomi og tidsplan ligesom specielle krav til bæredygtighed, indeklima, bygningskonstruktioner mv. er vigtige at få taget stilling til, inden byggeriet går igang. Vi rådgiver dig om alle disse forhold og i alle faser af byggeriet, som består af:

  • Udbud og aftaleindgåelse
  • Projektering
  • Udførelse

Ombygning og renovering

Hvis du skal bygge om eller renovere dit hus, skal der typisk laves en masse beregninger på, om vægge er bærende, om der er usynlige hindringer for ombygningen eller lignende. De opgaver varetager vi, og de typiske opgaver i forbindelse med en ombygning er:

  • Projektering
  • Statiske beregninger
  • Kontraktsforhandlinger
  • Tilsyn

Nybyggeri

Nybyggeri kræver stor indsigt i mange detaljer, hvis du ønsker at følge byggeriet tæt. Det kræver specialkompetencer, og derfor kan du bruge os som sparringspartner og rådgiver. Vi kan lave udbudsmaterialet, styre byggeriet samt føre løbende tilsyn med byggeriet.

Energi og indeklima

Vi er eksperter i energioptimering og indeklima og kan lave de beregninger, der skal til for at få den perfekte løsning. Vi rådgiver omkring alle typer af alternative energikilder, som f.eks. solcelleanlæg og varmepumper